23948sdkhjf

Landmand: Højere mælkepriser er godt for hele lokalområdet

Dårlig økonomi er ofte en beskrivelse, der bliver klistret på landmændene her i landet. Men lige nu går det faktisk godt for nogle af dem.

Mælkebønderne får i øjeblikket næsten dobbelt så meget for deres mælk, som de gjorde for to år siden, og det smitter af på både producenterne og lokalsamfundet.

Tilbage i 2015 fik landmændene 1 krone 86 øre per liter mælk, mens mælken i dag giver dem 2 kroner og 79 øre per liter.

- Det er da meget bedre end sidste år. Det er noget, der batter noget, siger mælkeproducent fra Grenaa, Mogens Hjort Jensen, til TV2 Østjylland .

- Mælkeproducenterne begynder at bruge lidt penge igen. Det er både henne ved smeden og hos byggerfirmaerne og hos maskinehandlerne, som også har haft det svært i nogle år, fordi der ikke var nogen, der ville købe maskiner - så det smitter af hele vejen rundt, tilføjer han.

Hver ko på Mogens Hjort Jensens gård pumper hvert år 13.000 kilo mælk ud af yverne, og han kan tydeligt mærke forskel på priserne.

Årene med lave mælkepriser fik flere af Mogens Hjort Jensens kollegaer til at frygte konkurs, og flere har ifølge ham det stadig stramt med økonomien.

- De fleste mælkeproducenter får et godt regnskab i år, men der er stadig nogle, der er i krise efter de to dårlige år, siger Mogens Hjort Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109